Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Vinter i naturparken

Hjortevildtet
Kendetegn


Kronvildtet har været hjemmehørende i den danske natur siden sidste istid. Hjorten er Danmarks største landpattedyr.
Dåvildtet har levet frit på Hindsgavl-halvøen siden 2005, og har været i den danske natur siden slutningen af vikingetiden. 
Råvildtet har gennem flere hundrede år levet frit på Hindsgavl-halvøen og har desuden været hjemmehørende i den danske natur siden sidste istid, som sluttede for ca. 12.000 år siden.

Krondyr kendetegn

Krondyrene er de største hjorte i Hindsgavl Dyrehave. Hjortene bærer gevirer, der for hvert år bliver større og større. Sommerdragten er rødbrun og vinterpelsen gråbrun. Hjorten kan veje op til 250 kg, og hinden omkring det halve.

Dådyr kendetegn

Dådyrene er den næststørste hjorteart i dyrehaven. Hjortene er lette at kende på geviret, der består af to flade skovle. Pelsen er normalt rødbrun med hvide pletter, men kan være både lysere og mørkere. Hjortene vejer op til 100 kg, og dåen omkring det halve.

Rådyr kendetegn 

Råvildtet er dyrehavens mindste hjorteart. Råbukken bærer et lille gevir, som kaldes en opsats. Farven på pelsen varierer fra grålig til rødbrun. Et voksent rådyr vejer mellem 20 og 30 kg.
Sidst opdateret af Hindsgavl Dyrehave
19. oktober 2015

 NATURPARKEN Hindsgavl Dyrehave